| |
|
|
|
Delprojekter.
Projektet arbejder med afsæt i den vision, at det er stedets praksis der
skal udvikle sig, mere end det er den enkelte pædagog.
Projektet arbejder ud fra nedenstående faser, som er projektets
styringsredskab. Faserne er udarbejdet i et forsøg på at belyse hvad der
reelt sker, ud fra tankegangen at dette ikke kan ske, uden der er gjort
overvejelser omkring helheden i den valgte problemstilling.
De overordnede faser er som følgende:
1. Hvad er intentionen med mit tema?
2. Hvad gør jeg for at opfylde intentionen?
3. Hvordan virker det?
4. Hvad vil vi gerne - visionen?
5. Hvad sker der reelt?
Efter første møde blev det klart, at hvis problemstillingen i deltagernes
forskellige temaer skulle træde tydeligere frem, skulle der udarbejdes nye
spørgsmål. Ikke sådan at forstå, at de overordnede faser/spørgsmål ikke
længere skulle være de styrende, men som hjælperedskab til at få
præciseret de temaer, hvor deltagerne skulle ende op med at lave
effektmåling.
Følgende hjælpespørgsmål blev udarbejdet:
- Hvad er
intentionen med dit tema? Evt. organisationens.
- Hvad er det mere
præcist i dit tema, du vil have fokus på? Evt. via en historie, du
beskriver.
- Vælg en
problemstilling i.f.t. dit tema
- Hvordan tænker du
organiseringen i.f.t. dine kollegaer?
Disse hjælpespørgsmål
har deltagerne formuleret skriftlig. De er fremlagt i netværksgrupperne,
og har dels via egen og gruppens sparring ført deltagerne frem til, at
arbejde med følgende temaer/problemstillinger:
Gruppe 1.
Hvorfor kommunikerer vi ikke konsekvent med X, når vi har en brugbart og
velkendt metode, og når vi ved at X´s aggressivitet øges med manglende
kommunikations forståelse?
Hvad får X til at tale og hvad forhindre X i at tale?
Hvordan sikrer vi os, at vi har forstået/tolket X´s udtryk og udsagn
rigtigt.
Vi antager, vi ved hvordan X trives med et bestemt valg og hvilke behov X
har der knytter sig til valget. Vi vil måle om vores antagelser er sande.
Hvordan finder vi ud af om X betyder andet end Y?
Kommunikerer vi optimalt med 1 bestemt beboer?
Gruppe 2.
At afprøve effektmåling som metode i.f.t. implementering af neuropædagogik
i daglig praksis
Hvordan bliver vi bedre til at takle en udadreagerende beboer?
Gruppe 3.
Hvor ofte vil X foretage konkrete valg, som giver glæde og lyst til at
præge indholdet på vore aktiviteter sammen?
Hvordan sikrer vi at vi virkelig agerer i brugerens virkelighedsfelt1
- og ikke i vore egne? Der tages udgangspunkt i en bestemt daglig
situation
Er den indsats vi yder i Kulturcaféen - for at give beboerne et
miljøskift- god nok?
Forsøg på at opbygge et system, som kan give X et frirum, så konflikter
minimeres.
I perioden oktober til december 2003 arbejdes der med at indhente data, i
et forsøg på at kunne belyse fase 5.
[1]Hvordan
ser virkeligheden ud for den enkelte bruger. Hvordan opfatter brugeren
sine omgivelser. Hvilke forudsætninger har brugeren for at agere i sin
egen virkelighed. Hvilke kommunikations muligheder har brugeren i.f.t.
omverdenen. Hvilke fundamentale “elementer” skal være på plads før
brugeren kan føle “basic trust” |
|
|
|